mandag den 21. maj 2012

Rubens fødselsdag

DSCF5237






























Så blev det sommer og Rubens fødselsdag. Ruben er født hjemme i stuen omkring daggry på en dag, hvor vejret var næsten ligeså dejligt som i dag, så det var fint at han kunne sidde 1 meter fra sit fødested og få det store morgenbord med gaver.

Han blev vældig glad for gaverne, der også blev beundret af begge storebrødre. hele udpakningsseancen blev speaket af Sebastian, så ingen omkring bordet gik glip af nogle detaljer om hvilke ting, der var i pakkerne, hvad de kan og hvor topfede, de er.

DSCF5246

Vi pakkede mad og håndklæder og cyklede ned til søen. Det var skønt dernede og drengene strøg lige i vandet. Leander lavede bomber på det lave vand og de to andre forsøgte at gøre ham kunsten efter. Sebastian valgte det noget pudsige kampråb: "Karaoke!" Hver tredie gang råbte han "Cowabonga" som Ninja Turtles også bruger, men han var mest vild med karaoke.

DSCF5252

DSCF5251

Solen brændte godt, så efter en times tid med badesjov måtte jeg lokke drengene op af vandet med udsigten til en is fra Emils. Der var heldigvis åbent, og der røg tre solskinsis og en iskaffe over disken og ned i maverne. Vi trængte ovenpå alt det løberi, hopperi og cykleri.

DSCF5261

Vi cyklede hjem og holdt siesta indendørs væk fra middagssolen, men senere vovede vi os ud igen til en god gang vandkamp. Første rundes ammunition:

DSCF5264

Ruben syntes det var vildt sjovt at blive ramt. Sebastian syntes absolut det var sjovere at ramme andre, og Leander var vist den der fik ram på flest.

DSCF5273

Thomas havde sushi med hjem. Det røg hurtigt i hovederne undtagen dem med "pistacieis", de blev spyttet ud igen.

  DSCF5283

Så kunne vi endelig få lov at gå ombord i Rubens udvalgte lagkage. Der blev først sunget fødselsdagssange og råbt hurra. Det er derfor Ruben ser så henført ud på nogle af billederne. Han kan godt lide kombinationen af sang, fejring og kage.

DSCF5290

DSCF5293

DSCF5299

Bagefter var han træt og kom i seng med en hyggelig bog om knogler, som både Ruben og Thomas faldt i søvn af at læse.

søndag den 20. maj 2012

Så kom solen

Det var skønt. Vi har hygget os hjemme i et par dage med gæster til fredagspizza og lørdagseftermiddagskagehygge. Masser af leg og glade børn.
DSCF5236
Åh, jeg må bare kramme min dejlige storebror

I dag kørte vi en tur ud efter oplevelser. Vi startede med et (rædselsfuldt) marked, der var lidt for meget kræmmer og alt for lidt lopper til os. vi fandt en god legeplads i stedet for og slog et smut omkring vores gamle hood på Amager bagefter, hvor vi kiggede og fik noget at spise.

Sebastian har trænet flittigt på cyklen. Han har cyklet 5 kilometer forleden og 3 kilometer i dag. Han er helt vild med det og insisterede på at vi valgte den butik, der ligger længst væk  til vores indkøb i dag, så turen kunne blive så lang som mulig.


DSCF5224

Leander har været på overnatning og kulturel opdragelse hos Emil, der havde tre drenge med til pokalfinale i Parken.

DSCF5226

Ruben er så klar til at blive 4 år i morgen. Han har spurgt om det så er der man vokser? Han har bestilt sushi med laks og en hindbærlagkage, han har set Blomsterberg lave i fjernsynet. Kagen er in the making og Thomas henter forhåbentlig noget sushi i morgen til drengen. Gaverne er også klar. Han har klart meldt ud, hvad han VIL have og at alt andet vil blive afvist. Sebastian har været meget optaget af Rubens fødselsdag og han listede også en lille ekstra gave ned i kurven under dagens Faktabesøg, som han senere insisterede på selv at pakke ind. Han glæder sig meget til at give Ruben 2 gaver i morgen.

DSCF5230
Nej, ikke så højt!

tirsdag den 15. maj 2012

Dance!

mandag den 14. maj 2012

Midt i maj

Lige pludselig er vi endt midt i maj uden at have meget at vise frem. Men lidt småbidder fra de første 14 dage har alligevel fundet vej til fotoalbummet. Vi har fjernet de fleste mælkebøtter fra forhaven. De fleste fik hønsene til dessert, men der var lidt tilovers til pynt.



DSCF5115

DSCF5118

Kardemommeløse hveder. De smager ok, men de mangler altså lige det sidste. Så der er købt en meget stor pose kardemomme i København, så vi ikke løber tør igen.

DSCF5113

Sebastian samler Lego. Det er en politimotprcykel. Det blev nemlig bydende nødvendiigt for ham at eje noget politilego selv efter at have set en meget imponerende samling til en fødselsdag hos en dreng fra børnehaven.

DSCF5138

Leander klatrer på det nye klatretræ made by morfar.

DSCF5151

Sidste lørdag i København

Leander og jeg var alene på tur til storbyen. Vi spiste cupcakes fra Agnes i Torvehallerne, kiggede på rigtig meget legetøj, gik tur i Nyhavn, spiste candy floss, kørte med tog, s-tog og metro og endte med ømme fødder alligevel. DSCF5123 DSCF5125 DSCF5126

søndag den 6. maj 2012

Når jeg sidder bag ved mit styr...

Vi er været virkelig sløve til at få Seb rykket fra løbecyklen over på en rigtig cykel, men i går trænede Thomas og Seb en smule, mens Leander og jeg var på københavnertur. I dag er han allerede ret skrap. Ruben glæder sig til at få enevældig råderet over løbecyklen, som han ellers har delt med Seb. DSCF5137

fredag den 4. maj 2012

God miniferie!

Solen skinner. Vi er alene hjemme igen, Thomas er i Warszawa, for at finde flere dygtige medarbejdere. Vi var så heldige at være inviteret over til nogle venner at spise, så Seb og jeg sørgede for en lille værtindebuket på vej hjem fra børnehaven.

DSCF5089 How you doin'?

I dag blev dagen, hvor vi fik årets første is fra Emils Ruben tog cirka tre kvarter om at nyde sig igennem en stor solskinsis, så de to store, der kan udføre samme handling på cirka 10 minutter måtte sidde længe og vente på bettemanden. Seb iførte sig sin cykelhjelm og løb frem og tilbage på fortovet, mens han legede, han var en ørn. Han hørte heldigvis ikke en af mine tidligere kollegaer, spørge mig om han imiterede vores høns. Så var han nok blevet noget fornærmet. Efter is og aftørring af 3 godt isindsmurte børn vovede vi os ind på biblioteket, hvor vi tømte et par hylder, så vi har lidt at kigge i og på indendøre, når vejret skulle slå om i løbet af weekenden.

DSCF5093 Tag et billede af min cykelhjelm mor!

Vi har også fået hveder i dag. De var fra bageren og de var så gode, at Leander har bedt om, at vi selv bager nogle i morgen. Ellers har vi ikke så mange planer for fredagen. Indtil videre er det noget med flere hveder, fredagsguf og fredagspizza. Det skulle vi nok kunne overkomme.
 
DSCF5106 Leander paparazzier mig udenfor børnehaven

mandag den 30. april 2012

Vred fugl som kage

Vi måtte bare prøve vores bagers udgave af Angry birds som kage.

DSCF5083

Ruben sagde, den var god. Mon den slår Kaj-kagen af pinden som hans favorit?

søndag den 29. april 2012

Jordbærdrømme

DSCF5038

Vi har ikke haft så stor succes emd jordbærdyrkning i i vores have. Nu har Ruben og jeg omplantet de klemte gamle planter og en god portion nye planter i et af vores højbede, og der er sat fuglenet over, så de kommende bær kan være i fred for vilde fugle og tamme høns. Vi drømmer om en god høst af søde jordbær i lange baner hele sommeren.

  DSCF5037

Efter det hårde havearbejde smurte Ruben sig selv en agurkesandwich. Jeg vaskede 344 maskinfulde tøj i vores nyreparerede vaskemaskine, der har været i stykker siden påske.

  DSCF5041

Og så slappede vi af.

tirsdag den 17. april 2012

Riiigeligt med gode sager

Ruben har smurt sig en mad med fiskedelle og et pænt lag smør. Han trængte til lidt ekstra næring ovenpå formiddagens strabadser åbenbart. Han insisterede, på at vi skulle cykle ud på eventyr i dag efter at have afleveret Sebastian i børnehave. Vi kom forbi et sted med så rigelige mængder ramsløg, at vi måtte plukke en god buket med hjem. Det synes han nu var ret kedeligt, og efter omkring 15 sekunders ophold spurgte ham mig ordret, om jeg havde tænkt mig at plukke blomster hele dagen?

Han syntes en del bedre om byens BMX bane, hvor han drønede rundt en god times tid på sin løbecykel. Han mente nu ikke, de store bakker var noget for ham, men der var også rigeligt af små hop og kurver at boltre sig på.

Picnik collage

Eftermiddagen bød på kage, spil, Lego  og klargøring og pakning af Sebastians udstyr. Han skal på koloni med børnehaven i morgen. Han har to pakker dadler med som guf, så vi fyldte sukkerdepoterne godt op med en romkugle fra bageren. Han kommer først hjem igen på fredag, så han skal have rigeligt med kys og kram, når vi siger farvel i morgen. Han glæder sig så meget, og han skal endda sove på værelse med Malte og en anden dreng. Det bliver stort for ham at prøve at være af sted alene. Han plejer at have storebror med, når han overnatter ude, men med de søde pædagoger og Malte, så får han sikkert en fantastisk tur.

Picnik collage